Veranius, du som overgår alle mine
trehundrede tusind venner, er du virkelig
kommet hjem til dine husguder, dine brødre,
som deler dit gemyt, og din gamle mor?
Ja, du er hjemvendt! Sikken lykkelig nyhed!
Så skal jeg se dig uskadt og høre dig fortælle
om spaniernes steder, bedrifter og folk,
sådan som du plejer, mens jeg strækker halsen
frem og kysser din søde mund og dine øjne!
Hvor mange af verdens heldigste mennesker
er dog lykkeligere og heldigere end jeg?