Du spørger hvor mange af dine kys,
Lesbia, er nok og mere end nok.
Et tal så stort som der er libyske sandkorn
i det dyvelsdrækdyrkende Cyrene,
mellem den Hede Juppiters orakel
og den gamle Battus’ hellige grav;
eller så mange som de mange stjerner der,
når natten tier, ser menneskenes fordækte kærlighedsaffærer:
At give dig så mange kys
som hverken de omhyggelige kan tælle,
eller en ond tunge kan forhekse,
er nok og mere end nok for den vanvittige Catullus.

Quaeris, quot mihi basiationes
tuae, Lesbia, sint satis superque.
quam magnus numerus Libyssae harenae
lasarpiciferis iacet Cyrenis
oraclum Iovis inter aestuosi
et Batti veteris sacrum sepulcrum;
aut quam sidera multa, cum tacet nox,
furtivos hominum vident amores:
tam te basia multa basiare
vesano satis et super Catullo est,
quae nec pernumerare curiosi
possint nec mala fascinare lingua.