Du spørger hvor mange af dine kys,
Lesbia, er nok og mere end nok.
Et tal så stort som der er libyske sandkorn
i det dyvelsdrækdyrkende Cyrene,
mellem den Hede Juppiters orakel
og den gamle Battus’ hellige grav;
eller så mange som de mange stjerner der,
når natten tier, ser menneskenes fordækte kærlighedsaffærer:
At give dig så mange kys
som hverken de omhyggelige kan tælle,
eller en ond tunge kan forhekse,
er nok og mere end nok for den vanvittige Catullus.