Min piges spurv, hendes lille skat,
du, som hun plejer at lege med på sit skød,
og som grådigt giver hende spidse små prik,
når hun drillende rækker pegefingeren frem:
Hver gang mine strålende længslers mål
får lyst til at fornøje sig med en eller anden leg,
og trøste sit sorgfulde sind lidt, tror jeg også,
at hendes hede lidenskab falder til ro.
Gid jeg kunne gøre som hende og slippe mit
triste sinds bekymringer ved at lege med dig!

Passer, deliciae meae puellae,
quicum ludere, quem in sinu tenere,
cui primum digitum dare appetenti
et acris solet incitare morsus,
cum desiderio meo nitenti
carum nescio quid lubet iocari
et solaciolum sui doloris,
credo ut tum gravis acquiescat ardor:
tecum ludere sicut ipsa possem
et tristis animi levare curas!