Du skal dinere godt, min Fabullus, hos mig
om få dage, hvis guderne begunstiger dig,
og hvis du vil have bragt med dig en god og stor middag,
ikke uden en skøn pige,
og vin fog salt og al latter.
Hvis, siger jeg, du, min elskværdige, vil have medbragt dette,
skal du dinere godt; thi din Catullus' pung
er fuld af spindelvæv.
Men til gengæld får du rene amoriner,
hvis ikke der er noget sødere eller mere elegant:
Thi jeg vil give dig en parfume
som kærlighedsguder har skænket min pige;
når du lugter til den, vil du, Fabullus, bede guderne
om at gøre dig helt til næse.

Cenabis bene, mi Fabulle, apud me
paucis, si tibi di favent, diebus,
si tecum attuleris bonam atque magnam
cenam, non sine candida puella
et vino et sale et omnibus cachinnis.
Haec si, inquam, attuleris, venuste noster,
cenabis bene; nam tui Catulli
plenus sacculus est aranearum.
Sed contra accipies meros amores,
seu quid suavius elegantiusve est:
nam unguentum dabo, quod meae puellae
donarunt Veneres Cupidinesque;
quod tu cum olfacies, deos rogabis
totum ut te faciant, Fabulle, nasum.