Furius og Aurel, I som saa gerne
fulgte Catul, hvorhen han maatte drage,
var det til Indiens Kyst, hvor Bølgen høres
buldrende brage,

eller de milde, venlige Arabres
eller de koggersmykte Parthers Lande,
eller til Nilen, af hvis Munde vælder
farvede Vande

eller han drog ad stejle Alpetoppe
ned, hvor den store Cæsars Minder stiger,
eller til Galliens Rhin og Havets Brag om
Britternes Riger,

I, som for mig saa gerne vilde vove
dette og alt, hvad Guder mig befaler,
bring mit Farvel til Lesbia, idet I
saaledes taler:

"Gid Du hos Dine Bolere maa glædes,
dem Du i Hundredvis med Lyst besnærer,
ikke i Kærlighed - kun deres Lænders
Kraft du fortærer.

Aldrig Du mer min Kærlighed skal vente:
den har Din Svig brudt ned, som Blomsten fager
brydes, naar Plovjern strejfer den i Furen
over en Ager.

Furi et Aureli comites Catulli,
sive in extremos penetrabit Indos,
litus ut longe resonante Eoa
tunditur unda,
sive in Hyrcanos Arabesue molles,
seu Sagas sagittiferosue Parthos,
sive quae septemgeminus colorat
aequora Nilus,
sive trans altas gradietur Alpes,
Caesaris visens monimenta magni,
Gallicum Rhenum horribile aequor ulti-
mosque Britannos,
omnia haec, quaecumque feret voluntas
caelitum, temptare simul parati,
pauca nuntiate meae puellae
non bona dicta.
cum suis vivat valeatque moechis,
quos simul complexa tenet trecentos,
nullum amans vere, sed identidem omnium
ilia rumpens;
nec meum respectet, ut ante, amorem,
qui illius culpa cecidit uelut prati
ultimi flos, praetereunte postquam
tactus aratro est.